Kønsmodenhed, parring og hvalpe

Tæven bliver kønsmoden og starter med løbetid i 6-8 mdrs. alderen – små racer tidligere end store. Derefter vil hun komme i løbetid ca. to gange årligt af ca. tre ugers varighed. Nogle tæver bløder meget, andre ”snyder” sine ejere ved at vise meget få tegn på løbetid. Derfor er det altid en god idé, at notere i kalenderen hvornår hun sidst var i løbetid, så man bedre kan regne forløbene ud.

Vær meget opmærksom på om løbetiden trækker ud. Hvis tæven begynder at få mælk i dievorterne, forbliver hævet omkring kønsåbningen og/eller begynder på redebygning og anden ændret adfærd, så kan det være tegn på falsk drægtighed. Denne tilstand skyldes en hormonel ubalance og skal behandles medicinsk.
Er tæven ofte udsat for falsk drægtighed, anbefaler vi sterilisation, da gentagne tilfælde kan resultere i livmoderbetændelse.

Livmoderbetændelse ses ofte i forbindelse med endt løbetid. Tit er der øget ildelugtende udflåd fra skeden, tæven har feber og er utrivelig med manglende ædelyst. Behandlingen er forskellig alt efter hvor svær betændelsen er: nogle kan klares medicinsk, men de fleste tilfælde kræver en operation med fjernelse af livmoderen.

Hanhunden bliver ligeledes kønsmoden i 6-9 mdrs. alderen – små racer tidligere end store.

Parringstidspunkt:
De fleste tæver får ægløsning 10-14 dage efter løbetidens start - altså knap 2 uger efter at tæven starter med at bløde. Dette gælder dog ikke alle tæver!

Ved at måle blodets indhold af hormonet progesteron, kan man fastlægge ægløsningstidspunktet meget nøjagtigt. Det anbefales at starte blodprøvningen ca. 7-8 dage efter tævens første dag med blodtilblandet udflåd fra skeden (= start på forbrunst). Man skal påregne at gentage blodprøvetagningen et par gange med 1-2 dages mellemrum.
Drægtighed:
Drægtigheden varer ca. 63 dage. Det kan være svært at sige mere nøjagtigt, da tæven ofte er blevet parret flere gange.
Er man i tvivl om hvorvidt ens tæve er drægtig, kan dette diagnosticeres på flere måder:
-​vha. ultralydsundersøgelse ca. 21 dage efter parring.
-​vha. røntgen 49 dage efter parring.
-​vha. blodprøve 25-30 dage efter parring.

Da tæven skal bruge meget energi på at producere næring til fostrene, er det vigtigt at hun får et højenergi-foder (evt. hvalpefoder) i den sidste 1/3 del af drægtigheden. Efter fødslen skal hun fortsætte på foderet, da hun nu skal producere meget modermælk. Først når hvalpene selv begynder at tage fast føde, kan man begynde at sætte hende tilbage på hendes sædvanlige foder.

Vi anbefaler, at tæven får ormekur i den sidste tredjedel af drægtigheden (efter ca. 39 dage).

Uønsket drægtighed og abort:
Inden for de første 25 dage af drægtigheden kan en abort fremprovokeres medicinsk. Der skal gives 2 injektioner med 24 timers interval. Vi anbefaler at vente med første injektion til ca. en uge efter den uønskede parring. Dette skyldes at hanhundens sædceller kan overleve i op til 5 dage i tævens skede.

Fødsel:
Før fødslen ses let slimet vaginalflåd (grønt fostervand er helt normalt hos hunde) og tævens temperatur falder en grad det sidste døgn – ofte til under 37,5 °C (normal 37,5 - 39°C). Tag gerne tævens temperatur nogle dage før forventet fødsel, så kender I hendes normaltemperatur og ved derfor bedre, hvornår den så er faldet den ”magiske” grad.
Fra den første hvalp er født, kan der gå alt fra få minutter til halve timer imellem hver.
Tag tæven i snor og løb småture med hende, hvis fødslen er lidt sløv – dette kan sætte lidt gang i veerne.
Går der mere end fire timer, bør dyrlægen kontaktes - vefremkaldende og livmodersammentrækkende medicin samt kalktilskud kan være nødvendigt. Hele fødslen må max vare 24 timer. Et kejsersnit er klart at foretrække frem for at lade fødslen ende fatalt for tæven og hvalpene.
Ved tvivlstilfælde skal man aldrig tøve med at ringe til dyrlægen!

Tæven klarer oftest hele forløbet selv. Hun fjerner fosterhinderne, bider navlestrengen over og spiser moderkagerne. Op til 6 uger efter fødslen kan der observeres brunligt flåd fra tæven, dette er også helt normalt.


Hvalpe:
Hvalpens navlestreng tørrer ind efter 1-3 dage. Hvis tæven ikke producerer nok modermælk, skal hvalpene fodres med mælkeerstatning 6-8 gange i døgnet.
Øjnene åbnes 9-12 dage efter fødslen, øregangen efter 14 dage.

Tævens mælkeproduktion nedsættes efter ca. 5 uger og hvalpenes føde kan her suppleres med opblødt hvalpefoder. De fravænnes helt i 7-8 ugers alderen.

Man kan med fordel give hvalpene en ormekur af to omgange gange i 2-8 ugers alderen. Der skal gå min. 3 uger imellem hver kur.

Tænderne skiftes løbende fra 3-6 mdrs. alderen (28 mælketænder bliver til 42 blivende tænder). Det er vigtigt at holde øje med, at alle tænder bliver skiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, efter at den blivende er kommet helt eller delvist frem, skal mælketanden fjernes i narkose for at undgå skæv tandstilling.

Socialisering er MEGET vigtig i hele hvalpeperioden. De bedste og mest afbalancerede hunde kommer fra hjem, hvor socialisering har været prioriteret højt. Dette gælder alt fra lyde (torden, skud, barnegråd, toge, biler, radio osv.) til at hilse og møde så mange fremmede væsner som muligt (folk med skæg/briller/kørestol, store, små, børn, katte, fugle osv. osv.).

Hundehvalpe er tidligst klar til at forlade deres mor, og komme ud til nye hjem, når de er 8 uger gamle.

Vi anbefaler en basisvaccination i 8-12 ugers alderen og igen 4 uger senere. Derefter en gang årligt.
ID-mærkning skal foretages inden hvalpen fylder 8 uger. (øre-, lysketatovering eller chipmærkning).
Det er dog værd at bemærke, at reglerne for ind- og udrejse til Danmark har ændret sig: Fra juli 2011 er det kun chipmærkning, som er gyldig på nyregistrerede hunde, såfremt man ønsker at rejse med dem.

Vi anbefaler ligeledes, at man altid fodrer hvalpen med et kvalitetsfuldfoder beregnet til hvalpe af den pågældende størrelse. Dette bør man fortsætte med indtil 12 mdrs. alderen – og husk: hellere en for tynd hvalp end en for tyk!!! Dette kan nemlig have betydning for senere udvikling af hofte- og albueledsdysplasi.