Sterilisation af kat

Vestfyns dyrlæger anbefaler at lade katten sterilisere.

Hvis man skal have en hunkat, der skal leve delvis udendørs, vil det oftest blive nødvendigt at lade katten sterilisere. Katten har en naturlig adfærd, der ofte ikke passer ind i et moderne familieliv. Hvis ikke katten steriliseres, vil den i forbindelse med territorial-adfærden også komme i slagsmål med andre katte.

Hunkatten kan føde killinger året rundt. Når katten er ”kattegal”, vil den ofte kunne udvikle sår efter slagsmål med andre katte. I forbindelse med disse slagsmål kan der komme bylder efter bidsår, og der vil være risiko for at katten smittes af alvorlige sygdomme som FIV (katteaids) eller FeLV (katteleukemi). Disse sygdomme er kroniske og uhelbredelige. Ca 20 % af vores katte, der går frit udendørs, er positive og smittefarlige med henblik på FeLV.

I forbindelse med vores vaccinationsprogram til kat, kan vi tilbyde en effektiv vaccine mod FeLV.
Hvis katten steriliseres tidligt, inden kønsmodenhed, vil denne naturlige territorielle adfærd reduceres væsentligt.

Vi kan tilbyde operation fra 8-ugers alderen, men det mest almindelige er i 6-8 mdr´s alderen.
Operationen foregår ambulant, hvilket betyder at katten afleveres om formiddagen og afhentes igen om eftermiddagen.
Indgrebet udføres i fuld narkose.

Husk du får 15 % på vaccination og sundhedsundersøgelser samt operationer der ikke dækkes af sygeforsikringen, når dit dyr er medlem af vores sundhedsklub.
læs mere om priser