Tandbehandlinger

Vores kæledyr, både hunde og katte, har også brug for at gå til tandlægen.
Vi tilbyder tandrens med moderne udstyr.

Rigtig mange hunde og katte har parodontose, tandskader eller andre tandsygdomme.

Der behøver ikke at være symptomer forbundet med tandsygdomme. Det er dog ikke ensbetydende med, at dit kæledyr ikke er generet af det. De vil næsten altid spise, gå tur og lave det de plejer.

Nogen gange sover de mere, er mere asociale, mere aggressive eller mere tryghedssøgende. Enkelte dyr spiser anderledes, ved f.eks. at sluge maden hel eller kun tygge med den ene side af munden. Af og til kan man også erkende et tandproblem ved at dyret har kronisk dårlig ånde.

Vi ser dagligt hunde og katte med tandstenbelægninger. Tandsten dannes i mundhulen af de normalt forekommende bakterier og spyt. Det er forskelligt hvor hurtigt det udvikler sig, men for at forebygge parodontose er tandbørstning 1. prioritet - gerne hver eller hver anden dag. Hvis ikke man kan børste dyrets tænder, kan tandsten også forbygges ved at give foder der reducerer dannelsen af tandsten eller større tyggeemner, som man ved den kan tåle.

Ved fejlstillinger af tænderne ses der oftere en tendens til dannelse af tandsten og tit også parodontose.

Belægningerne ses som brun/grå/gullige belægninger. De vil, når der er i kontakt med tandkødet, give anledning til rødme, hævelse og irritation i tandkødet. Dette kan variere fra at være en mørkerød streg lige over tandkronen, til at være mere udtalt tandkødsbetændelse. Tandkødet, og de tilhæftninger tanden sidder fast med, bliver med tiden nedbrudt af de bakterier der udgøres af plak og tandsten. Denne dybere infektion kaldes parodontose. Parodontose forårsager løshed af tænderne. Både parodontose og tandkødsbetændelse er årsag til smerter og ubehag for dyret.

Den bedste måde at finde ud af dit kæledyr har problemer i mundhulen er ved at lukke op og kigge. Det er en rigtig god idé, at vænne din hund eller kat til at få åbnet munden til et lille eftersyn. Gerne hver dag.

Hvis du er i tvivl så ring til os, vi hjælper dig gerne.


Husk du får 15 % på vaccination og sundhedsundersøgelser samt operationer der ikke dækkes af sygeforsikringen, når dit dyr er medlem af vores sundhedsklub.
Læs mere om priser
​Tandstensbelægninger hos hund før tandrens.​Tandstensbelægninger hos hund før tandrens.​Pæne rene tænder efter tandrens og polering​Pæne rene tænder efter tandrens og polering